Sportslig folkefest med eliteidræt
Om DM-ugen
DM-ugen er et nyt og stort sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund. Aalborg er værtsby for anden gang i træk fra den 22.-25. juni, 2023.
DM-ugen 2022
DM-ugen 2022 samlede de officielle danmarksmesterskaber for 27 specialforbund med flere end 100 discipliner. Over 200 medaljesæt blev uddelt, da DM-ugen blev afviklet den 23.-26. juni, 2022.
Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og værtsbyen Aalborg, der dannede rammen om historiens første DM-uge .
Med den brede vifte af elitesport på programmet kan vi få skabt den store sportslige folkefest, som vi har drømt om sammen med Aalborg Kommune. Hans Natorp, formand i DIF
DM-ugen byder på alt fra cykling og breakdance til svømning og atletik. Under DM-ugen vil flere af Aalborgs aktivitetsområder blive bragt i spil, og det vil give de besøgende en unik mulighed for at opleve sport og byrum på samme tid.